Naughty Alchemists Apothecary Lab 

Følg med i produktionen

Vores Apothecary Lab er hjertet af Naughty Alchemist, hvor alle skønheds- og livsstilsprodukter bliver udviklet og produceret. Det var afgørende for os at skabe et smukt og indbydede laboratorium, hvor vi kan invitere indenfor og give indsigt i de botaniske ingredienser, og hvordan vi udvikler vores produkter.

Med laboratoriets åbne glasparti stiller vi os frem med samme transparens, som vi har igennem hele produktionscyklussen.

Indimellem trækker vi gardinerne for, når vi har brug for tid til ekstra fordybelse og koncentration, men det meste af tiden kan du opleve vores smukke Apothecary Lab, i vores skønhedshus på Frederiksberg, når du besøger vores skønhedsbutik eller nyder en skøn kop Self-Love Herbal Blend inden din behandling.