Økologiske, rene og næringsrige

ingredienser

Kvaliteten af ingredienserne er helt afgørende for, hvor effektiv et produkt og en opskrift er. Fra vores in-house Apothecary Lab indkøber vi selv alle ingredienser fra økologisk certificerede planteavlere og leverandører.

At vi selv står for hele processen, i stedet for at outsource vores indkøb og produktion til et eksternt laboratorium, mener vi, sikrer dig den bedst mulige transparens. Vi har nemlig fuld kontrol og kan sikre, at alt lever op til vores strenge krav til både den næringsmæssige kvalitet og det sociale- og miljømæssige ansvar i produktionen.

Før en ingrediens finder vej til vores Apothecary Lab går en længere proces forud, hvor vi grundigt inspicerer og kontrollerer alle disse forhold, og hvor vi nøje vurder kvaliteten af hver eneste ingrediens, når det kommer til dens renhed og friskhed.

Vores formler er rene, koncentrerede og effektive - baseret på ingredienser, som er let absorberbare og kan arbejde i synergi med hudens egen sebum og hudcellerne. På den måde sikrer vi, at huden får det maksimale udbytte af planterne og oliernes balancerende og helende kraft.

“Jeg ønsker at skabe en større bevidsthed om kvaliteten af naturlige ingredienser -
at igangsætte en bevægelse mod sundere, dybere pleje af vores kroppe og af den jord, vi er uadskillelige fra som mennesker.”

- Stella Nisreen Kanaan

De tre grund-komponenter i alle vores formler

Blomster- og planteekstrakter

Planter indeholder både næringsstoffer og antioxidanter, og så har de en række anti-inflammatoriske egenskaber, som er helt essentielle for vores sundhed.

For at få alle de gode egenskaber fra planterne med i vores produkter laver vi vores helt egne planteekstrakter med næringsholdige urter i olie eller vand. Planteekstrakterne er ofte basen i vores produkter, og det er blandt andet dem, der giver Moonlight Renewing Serum den smukke grønne nuance.

Planteolier

Planteolier er udvundet fra planternes nødder og frø. I naturen er de et koncentrat af næring, som skal give kraft til frøet, når det vokser og bliver til plante. Planteolier har mange fantastiske nærende og plejende egenskaber for vores hud og kroppe. I hudpleje bliver de ofte kun brugt som simple “transport”-ingredienser, men de har langt større potentiale end det - og i vores formler spiller de en prominent rolle.

Æteriske olier

Vi elsker æteriske olier og bruger dem i vores formler, ikke blot for deres fantastiske duft og aromaterapeutiske egenskaber, men også på grund af deres terapeutiske effekt på huden, hvor de kan virke fx. anti-bakterielt, beroligende og helende på irriteret hud.

Kvaliteten af æteriske olier er helt afgørende for deres terapeutiske egenskaber og er bestemt af bl.a. plantearterne og deres dyrkning og voksested, og hvordan de produceres. Vi har meget selektivt udvalgt vores leverandører af æteriske olier, så du altid er garanteret friske, rene og ufortyndede æteriske olier i vores formler.